Super Smash Bros. Ultimate til Nintendo Switch, det seneste skud på stammen i en serie, der har solgt over 40 millioner eksemplarer verden over.
Super Smash Bros. Ultimate er et nyt spil til Nintendo Switch-konsollen, der lader op til otte spillere dyste mod hinanden i actionfyldte kampe, hvor det gælder om at slå elskede videospilfigurer ud af skærmen.
Super Smash Bros. Ultimate vil indeholde hver eneste karakter, der nogensinde har dukket op i seriens næsten 20 år lange levetid, hvilket gør spillet til et af spilhistoriens største crossover-begivenheder.
Fans kan glæde sig til tilbagevendende favoritter som Ice Climbers og Pokémon Trainer samt nyannoncerede karakterer som Ridley fra Metroid-serien og Inkling fra Splatoon-serien.
Spillet understøtter en række kontrolformater, herunder Nintendo GameCube-controllere (originale eller nydesignede), Joy-Con-controllere eller Nintendo Switch Pro Controller. Med Nintendo Switch kan spillere tage udfordringen op når som helst og hvor som helst – både offline og online – i håndholdt eller bordtilstand.
Super Smash Bros. Ultimate kombinerer mange arenaer og nye genstande med gameplay, der gør det nemt for spillere at springe lige ind, uanset færdighedsniveau. Alle nuværende amiibo-figurer fra Super Smash Bros.-serien vil være kompatible med spillet, og karakterernes amiibo-figurer fra andre serier vil også blive understøttet.
Udgivelsesdato: 7. december 2018