Pokémon Scarlet og Pokémon Violet er de to nyeste kapitler i Pokémon-serien. Med disse to nye titler kan du opleve en sand evolution af den populære spilserie, for denne gang ligger hele verden faktisk for dine fødder!
Udforsk smukke landsbyer, der glider sømløst over i en grænseløs ødemark. Og Pokémon finder du selvfølgelig overalt! Oplev en verden fyldt med Pokémon, fra Pokémon, der flyver gennem himlen, til Pokémon dybt nede i havet, og selvfølgelig finder du et hav af Pokémon i de smukke skove. Ja, selv på landevejen vil du møde nye Pokémon!
Du kæmper som altid mod vilde Pokémon for at fange dem, men denne gang i en helt ny og åben verden, som alle, uanset alder, kan nyde. Du kan også for første gang opleve smukke øjeblikke sammen med både venner og familie, når I sammen udforsker fantastiske landskaber og spændende landsbyer. (Du kan spille online med op til tre andre spillere*).
Legendariske Pokémon: Hvis du vælger at starte med Pokémon Scarlet, vil du efterhånden møde Koraidon, men hvis du derimod starter med Pokémon Violet, er det Miraidon, der venter på dig. Dette er to legendariske Pokémon, der begge har ekstraordinære kræfter, men der er også meget mystik forbundet med disse to væsener.
Nye karakterer: Du vil møde en række nye karakterer, såsom Nemona, en solstråle af en Pokémon-træner, der elsker at kæmpe! Hun vil kunne guide dig gennem spillet, og det er altid dejligt at have en erfaren Pokémon-træner, man kan spørge til råds. I Pokémon Scarlet vil du møde professor Sada, mens du i Pokémon Violet vil møde professor Turo. De forsker begge på regionens tidligere legender, og det kan godt være, at de har brug for lidt hjælp..
Bemærk, at dit start-outfit også vil afhænge af, om du spiller Pokémon Scarlet eller Pokémon Violet, og hvem ved, hvilke eventyr der venter dig.
Udgivelsesdato: 18. november 2022